Visa cookiebekendtgørelse

Ikrafttrædelsesdato: 28/04/2023

Vejledning i cookies og andre teknologier

  • Cookies

Cookies er små tekstfiler, som hjemmesider sender til din computer eller en anden internettilsluttet enhed for specifikt at identificere din browser eller gemme information eller indstillinger i din browser. Cookies lader os genkende dig, når du vender tilbage til vores side. De hjælper os også med at give dig en brugertilpasset oplevelse og lader os opdage visse typer svindel.

Førstepartscookies er de cookies, der placeres af Visa eller på anden måde genereres af et domæne, der besøges direkte, såsom en social medieplatform. Disse cookies bruges af Visa og inkluderer strengt nødvendige cookies, der understøtter den grundlæggende drift af vores hjemmesider og apps.

Tredjepartscookies anbringes af en anden virksomhed, herunder serviceudbydere, sociale medieplatforme og tredjeparts reklamevirksomheder. Cookies anbragt af tredjeparter kan læses af disse tredjeparter, når du besøger andre hjemmesider i annoncenetværket, og gør det muligt at udarbejde en profil ud fra din online adfærd, så tredjeparten kan levere målrettede reklamer fra alle dennes kunder.

  • Pixel tags og web-beacons

Pixel tags (også kaldet web-beacons) er små grafiske billeder og små blokke af koder placeret på hjemmesider, i annoncer eller i e-mails, som lader os konstatere, hvorvidt du har udført en bestemt handling. Når du tilgår hjemmesiderne, eller når du åbner en e-mail, fortæller tagget os, at du har tilgået hjemmesiden eller åbnet e-mailen. Disse redskaber gør det muligt for os at måle respons på vores kommunikation og forbedre vores hjemmesider og kampagner.

  • Server logs

Server logs registrerer aktiviteter på vores hjemmesider. Andre typer logs indsamler lignende information fra vores apps. Disse logs registrerer information om den enhed, du bruger til at tilgå vores hjemmeside, din operativsystemtype, browsertype, dit domæne og andre systemindstillinger, såvel som det sprog, dit system bruger, og det land og den tidszone, som din enhed befinder sig i. Vores logs registrerer desuden IP-adressen for den enhed, du bruger, til at forbinde til internettet. En IP-adresse er en unik identifikator, som enheder kræver for at identificere og kommunikere med hinanden på internettet. Vi kan også indsamle information om den hjemmeside, du kom fra, inden du kom til Visa, samt den hjemmeside, du besøger, efter du forlader vores hjemmeside.