Security

Disse tendenser vil gælde for kunstig intelligens i betalinger i 2024[1]

Her i starten af 2024 står vi med udsigt til banebrydende forandringer med hensyn til​​brugen af kunstig intelligens (AI) inden for betalinger. Visa har allerede lang erfaring med brug af AI [2], og ved at gøre brug af den viden, kan vi kortlægge de nøgletendenser, der gør sig gældende inden for vores eget netværk, og som vil påvirke betalingslandskabet fremover.

”Visas konstante drive inden for innovation betyder, at vi allerede er i gang med at gøre os klar til en fremtid, hvor betalinger er endnu mere problemfrie, og hvor forbrugerne har en bred palet af betalingsmuligheder. For at kunne udvikle nye produkter og serviceydelser har vi fordoblet vores brug af AI og har tusindvis af ansatte, der arbejder med vores nye data- og AI-systemer. Det gør os i stand til at skabe endnu mere sofistikerede produkter,” siger Philip Konopik, der er Visa’s administrerende direktør for Norden og Baltikum.

AI-drevne innovationer

Visas seneste fremskridt inden for AI indvarsler en ny æra med både effektivitet og sikkerhed inden for finansielle transaktioner. Lanceringen af VisaNet +AI har betydet introduktion af serviceydelser som Smarter Posting, Settlement Forecast og Stand-In Processing. 
Smarter Posting
bruger AI til at forudsige transaktionsstabilitet, hvilket reducerer forsinkelser i opdatering af en kontos saldo. Settlement Forecast tilbyder en 7-døgns prognose for at hjælpe forbrugeren med at optimere sin styring af likviditeten. Stand-In Processing benytter sig af såkaldt ”deep learning” for at hjælpe med at sikre problemfri betalingsoplevelser under eventuelle tekniske udfald. Disse innovationer markerer blot starten på Visas AI-drevne løsninger, der skal sikre forudsigelighed, gennemsigtighed og hastighed inden for betalinger.[3]

En rolle for Åbne Data i betalinger

Væksten og mulighederne i brugen af Åbne Data er central, når det kommer til at skabe fremtidens betalingsløsninger. Visas innovative brug af data, som for eksempel at erstatte kortnumre med sikre strenge[4], er et tegn på forpligtelsen til at sørge for sikre og personaliserede transaktioner. Substantielle investeringer på 21 milliarder kroner i AI og datainfrastruktur har sørget for, at Visas store netværk gennemfører millioner af transaktioner problemfrit, hjulpet af kunstig intelligens og de muligheder de skaber inden for risikostyring og forebyggelse af svindel.[5]

Generativ kunstig intelligens omformer transaktioner

Generativ kunstig intelligens har potentialet til at forbedre transaktionssikkerheden ved at erstatte traditionelle kortnumre med sikre strenge. Gennem samarbejdet med kunderne integrerer Visa generativ AI i kundens shopping-rejse.[6]

Personaliserede digitale oplevelser forandrer på tværs af generationer

I den tid, der er gået siden Visa i 1993 var pionerer inden for AI-baseret indsatser inden for risikostyring risikostyring og svindelbekæmpelse, har virksomheden raffineret sine produkter. De fortsatte fremskridt inden for AI vil føre til et klogt, effektivt og forbundet økosystem inden for betalinger i 2024. Derudover vil disse tendenser formentlig udgøre en hjælp for betalingsleverandørerne, når de skal tilpasse sig til den accelererende digitale handel, der er ved at forandre vores forbrugeroplevelser. Hverdagens digitale oplevelser er i høj grad blevet personaliserede, intuitive og problemfri, hvilket er en hjælp for alle generationer og fører til flere valgmuligheder for slutforbrugeren.

Den problemfri integration af virtuelle oplevelser og ansigt-til-ansigt oplevelser er i særlig grad til stede blandt yngre generationer, såsom Generation Alpha (født mellem 2010 og 2025), der forventer en mere problemfri verden. I vores seneste researchprojekt[7], fik vi svar fra over 3.000 børn mellem otte og fjorten år over hele Europa omkring deres visioner og forventninger til fremtiden. Studiet viste, at kunstig intelligens, digitale oplevelser og bæredygtighed i betragtelig grad har indflydelse på Generation Alphas adfærd. De er dybt engagerede I online-verdenen, hvilket har indflydelse på deres finansielle kundskaber og tilgang - og som fører dem i retning af at komme til at tjene mere end nogen generation før dem.

Hvis dette fortsætter, hvilket researchen antyder, kommer Generation Alpha potentielt til at forandre, hvordan erhverv og samfund vil agere i de næste fem til ti år. Forretningsdrivende må derfor nødvendigvis fortsætte med lære, teste og være innovative for at imødekomme de voksende forventninger. Dem, der ikke formår at følge tempoet i de forandringer, der foregår i øjeblikket, risikerer at sakke bagud i fremtiden.

________

 

[1] Casestudier, statistikker, forskning og anbefalinger leveres "SOM DE ER" og kun beregnet til informationsformål og bør ikke stoles på til operationel, markedsføring, juridisk, teknisk, skattemæssig, finansiel eller anden rådgivning. Visa Inc. giver ingen garanti eller erklæring om fuldstændigheden eller nøjagtigheden af ​​oplysningerne i dette dokument, og påtager sig heller ikke noget ansvar eller ansvar, der måtte følge af tillid til sådanne oplysninger. Oplysningerne heri er ikke ment som juridisk rådgivning, og læsere opfordres til at søge råd fra en kompetent juridisk professionel, hvor sådan rådgivning er påkrævet.

[2] 30 years of AI and counting | Visa

[3] Visa Introduces AI-Powered Innovations for Smarter Payments | Visa

[4] What is tokenisation? | Visa Navigate

[5] What’s the power of open data in enabling the future of payments? | Visa Navigate

[6] Generative AI in payments (visa.com)

[7] From robot avatars to AI-powered football boots: Gen Alpha share visions for the future (visa.com)

Tag: Artificial Intelligence Tag: Payment Security Tag: About Visa