Press Releases | Visa

New Detail

Visa Europe indfører kontaktsløse betalingsarmbånd i Skandinavien

27/05/2016

København, den 27. maj, 2016 - Kontaktløs betaling vinder frem i Europa. Nu tager Visa teknologien NFC (Near Field Communication) et skridt videre med lanceringen af et kontaktløst betalingsarmbånd i Sverige. Til dette års Eurovision Song Contest, kunne besøgende shoppe med Visa armbånd hos alle virksomheder, som accepterede kontaktløs betaling globalt.

- Med vores nye armbånd ønsker vi at gøre opmærksom på alle de muligheder, der findes med kontaktløse betalinger. Vi er stolte over, hvor langt vi er kommet i nye og innovative løsninger, der forbedrer betalingens oplevelsen for millioner af forbrugere og handlende, siger Jens Damgaard, landechef for Danmark hos Visa Europe.

Armbåndet er et såkaldt forudbetalt betalingsmiddel, hvilket betyder, at forbrugerne kan lægge beløb ind på armbåndet fra deres bank eller kreditkort før brug. Udover indbygget NFC teknologi vil armbåndet indeholde forskellige tilbud.

Armbåndene har den samme teknologi som andre betalingsmidler fra Visa og fungerer på samme måde som konventionelle kontaktløse kort. De er gyldige indtil den 31. oktober 2016.

Kontaktløse betalinger i Europa
Den kontaktløse teknologi er hurtigt blevet populær, og i de seneste 12 måneder er der sket tre milliarder kontaktløse transaktioner bare i Europa. Der er 3,2 millioner kontaktløse terminaler i Europa.


- I dag er der 165 millioner kontaktløse Visa-kort i Europa. Erfaring fra andre markeder har tydeliggjort, at mange mennesker sætter pris på enkelheden og hastigheden ved kontaktløse betalinger. Vi er overbeviste om, at også nordboere snart vil omfavne teknologien fuldt ud, siger Jens Nes.

Med Vises armbånd betaler man i tre nemme trin:

1. Kig efter det symbol, der viser, at terminalen accepterer kontaktløse betalinger
2. Scan siden af dit armbånd ved terminalens symbol
3. Når du hører et bip og ser bekræftelse på skærmen, er betalingen godkendt