Press Releases | Visa

New Detail

Visa Europe har rekordindtjening

23/05/2016

Danmark, 18. februar 2016 – Visa Europe har annonceret sit bedste resultat nogensinde med en indtjening på 2,31 mia. euro, hvilket er en stigning på 25% år til år (år til juni 2015). Omkostninger har været holdt konstant for fjerde år i træk, og organisationen har returneret 739 millioner euro til sine medlemmer i form af rabatter og fælles initiativer.

I Danmark står Visa/Dankort for 1 euro ud af hver 2,66 euro der bliver forbrugt. På europæisk plan står Visa-brandede kort nu for mere end 1 euro af hver 5,70 euro der bliver brugt i Europa, mens det samlede antal af kort er 522 millioner - eller mere end et Visa-kort per voksen europæer.

”Vores årsrapport viser, at vi havde det bedste finansielle år nogensinde. Det har vi gjort samtidig med, at vi har sikret 100 procent oppetid på vores systemer i mere end 100 måneder i træk. Samtidig holder vi svindlen på et rekordlavt niveau på mindre end 5c for hver 100 euro brugt (0,044% år til juni 2015). Vi har også investeret i flere lag af cyber- og datasikkerhed,” siger Visa Europe CEO Nicolas Huss og fortsætter:

“I 2015 nåede vi en milliard kontaktløse transaktioner om året. Vi har også lanceret en tokenisation-service, som reducerer antallet af følsomme data og bringer større sikkerhed til digitale betalinger. De sikrer også, at transaktioner kan flyde sikkert gennem infrastrukturen.

Stadig flere danske har kontaktløse Visa/Dankort (ca. 850 000 ved udgangen af 2015) – og danskerne har taget godt imod den nye mulighed for at betale hurtigt, sikkert og nemt. I Europa nåede kontaktløse transaktioner 1,7 milliard transaktioner i året frem til september 2015.

Som en del af den lovgivning EU har udarbejdet om betalingsinfrastruktur (Interchange Fee Regulation) skal forbrugere fra den 9. juni 2016 have mulighed for at vælge individuelt mellem Visa og Dankort ved betalingsterminalen.

”Danskerne skal vænne sig til en ny virkelighed, hvor der er valgmuligheder ved hver betaling. Tilsvarende skal kortindløsere ogdetailhandlen også klargøre terminaler, så kunderne får det reelle valg, Udstederne har derved også mulighed for at differentiere i produkt- og service-udbuddet til kunden,” siger Country Manager i Danmark for Visa Europe Jens Damgaard.

Tid til at blive et globalt Visa

Visa Inc. og Visa Europe annoncerede i november 2015 en definitiv aftale om, at Visa Inc køber Visa Europe, og på den måde skabe et globalt selskab. Transaktionen skal stadig godkendes af myndigheder og forventes afsluttet i Visa Inc.’s tredje kvartal i 2016 (april-juni).

“Vi ser rigtig mange muligheder i Danmark ved at forene kræfterne i fælles i en fælles global virksomhed. Samtidig med at udviklingsomkostninger stiger, er fortsat innovation absolut en forudsætning for at have succes. Ved at blive forenet har vi ressourcerne til de fortsatte investeringer og kan skabe nye betalingsservices til partnere og forbrugere,” siger Jens Damgaard.

Note

Du kan se Visa Europe’s Annual Report 2015 her https://annualreport.visaeurope.com/